Udskriv siden

Klublokaler

Af: Helle Stougård

Et støvlag på tykkelse med det, der lagde sig over Manhatten 2 timer efter World Trade Center var sunket sammen, dækkede vores klublokaler i Østergade, efter kommunens renovering af husets stueetage i sommers.

I dag trak bestyrelsen og materialeudvalget i arbejdstøjet, for at få gjort lokalerne brugbare igen. Og det er de så nu! Udvalg, der har lyst til at benytte lokalerne kan kontakte materialeudvalget eller Jan Rasmussen for lån af nøgle.

Imens formanden og undertegnede gjorde rent i lokalerne i Østergade, gik de andre i krig med at male de nye lokaler på Hyllehøjskolen.

Jo - for Baghjulet har nemlig fået tildelt et pænt 33 m2 stort opbevaringsrum med tilhørende garage i huset, som I ser på billedet herunder. Huset ligger centralt og praktisk, med direkte tilkørselsmulighed med trailer - hvilket har været et stort ønske længe, ikke mindst fra vores løbsudvalg.

På Hyllehøj blev der spartlet og forberedt og malet. I næste weekend flytter bestyrelsen, materialeudvalget samt repræsentanter fra løbsudvalget alt vores grej ud af de lånte lokaler hos Steen Pedersen og rykker ind på Hyllehøj.

Vi tror på det bliver rigtigt godt!


Jan i sving med støvsugeren i Østergade


Flemming og Bjarne maler

Arne i krig med loftet


Vores nye lokale på Hyllehøjskolen ligger i dette hus, ud mod Assensvej


Egon dækker kanter af. Kenneth Dini (som mødte op på krykker
pga. en skiskade!) sørgede for rigelig forplejning til alle.
PS - vi har besigtiget knæet, for at sikre os, at det ikke var et pjække-trick.

 

29.03.2008