|
Den 9.-10. juni 2006 deltog Laurent og jeg i DCU’s kaptajnkursus. Kun 2 af de 22 deltagere var damer - Jette Andreasen fra CK Århus og mig.
En sådan procentuel kønsfordeling svarer nogenlunde til den vi har i Baghjulet, hvor pt. 4 ud af 41 turledere nu er piger.
Virkeligheden for mig i skrivende stund er den, at jeg først netop har meldt mig som turleder og derfor endnu ikke har haft min officielle tur endnu. Jette fra CK Århus, derimod, var allerede en garvet turleder - en kvinde som mændene stiller sig op bag og spørger: ”Hvor skal vi hen i dag, Jette?” - selv på de af deres træningsdage som officielt er udden turleder.
Da jeg meldte mig til kurset, havde jeg en forestilling om en weekend i selskab med en flok klubkammerater - det samme havde Laurent i øvrigt, fortalte han. Men sådan gik det ikke, for selvom kurset blev tilbudt alle Baghjulets turledere, var der kun to der ”bed på”.
Det skulle nu ikke forhindre os i, at få så meget ud af det, som muligt.
Kursusprogrammet ankom. Programmet startede med en praktisk del - en træningstur - fredag kl. 17.30 gruppe A niveau, dernæst efterfølgende evaluering af turen.
Hmmm?? Kunne jeg køre med på en gruppe A tur? For hvis ikke - så kunne jeg jo heller ikke være med til at evaluere turen bagefter? Ville det betyde, at jeg sådan set bare kunne vente med at møde til lørdag morgen?
Det kontaktede jeg DCU’s breddekonsulent Bent Nielsen, for at få klarhed over. (Det var der i øvrigt også nogle mænd, der havde gjort, fandt jeg siden ud af). Men nej, sådan forholdt det sig selvfølgelig ikke. Der ville blive taget hensyn til niveauforskellige i gruppen.
Turen gik da også rigtigt fint.
Moderat udtur, opdelt i 3 grupper, der kørte umiddelbart efter hinanden. Dernæst nogle indlagte eksempler på intervaltræning og en snak om, hvordan man kunne differentiere det. Vi blev opdelt i små grupper 3 og 3 og skulle køre et stræk på omkring 3 kilometer - jeg lagde mig på hjul og tog slet ingen føringer - sådan blev vores gruppe niveauopdelt. Det gik fint.
Det kan godt være, jeg ingen erfaring har som turleder. Til gengæld har jeg - efter 6 år i Baghjulet - ret god erfaring i at køre i grupper - på godt og ondt. Så på den teoretiske del af kurset, var jeg såmænd på mange områder bedre rustet end mændene i de små klubber, hvor det med gruppekørsel nærmest slet ikke fungerede (endnu).
Ved dag 2’s praktiske øvelse blev bla. Jette Andreasen udpeget som turleder og jeg kom i hendes gruppe. Hun valgte øvelsen enkelstart som par og hun og jeg gik sammen. Første runde på en opmærket rute skulle køres i moderat tempo. Anden runde skulle køres ”så hurtigt som man kunne”.
Bagefter sagde Jette til evalueringen ”Første runde gik der snak i - sådan er det jo når piger kommer sammen”. Anden runde lagde jeg mig på hjul hos Jette, og tog ikke én eneste føring (Jette er en sej dame. Hun blev nr. 7 til Lady Tour og kørte med 31 km/t i snit! Se i øvrigt også seneste udgave af Cycling World, hvor hun har en artikel i om Stjerne Tour de Grindsted).
Set fra en damesaddel, giver det med at være turleder på mange måder anledning til de samme spørgsmål, som hos nogle mænd. Kan man råbe gruppen op? Kan man ”sætte sig i respekt” og ”styre” en gruppe (mænd), som er (cykelmæssigt) stærkere end én selv? For, som kursuslederen så smart udtrykte det:
”Det er jo ofte i den cykelmæssige performance autoriteten ligger”. (Hmmm - smag lige lidt på den.)
Alt det her, fik vi en masse gode råd til at håndtere. Alt i alt et godt, sjovt og meget inspirerende kursus.
Det eneste element der ikke indgik i kurset, var evnen til at finde rundt! Men heldigvis er der en rigtig god ånd i Baghjulet og vi er slet ikke så dårlige til det der med at køre i grupper. Og heldigvis er der så mange erfarne medlemmer i grupperne, som kan give en hjælpende hånd, hvis man farer helt vild - så mon ikke det går?
Kurset var meget trænerorienteret, men absolut værd at bruge tid på.
|