Udskriv siden

Hærvejsfortræning i Tybrind skoven

Af: Helle Stougård

Søndag den 22. februar 2009 blev den anden af tre fortræningsture til Hærvejsturen kørt, denne gang i Tybrind Skoven.

Sådan en fælles "alle-med-og-mod-alle" søndagstur kan godt være temmelig strabadserende, for os der ligger nede bagved med higende åndedræt og 50 gr. under hjelmhuen. Da jeg kom i mål var min billet til Hærvejsturen i hvert fald i fare for at blive sat til salg i Den Blå Avis.

Men SÅ stod Pia Ager pludselig der på parkeringspladsen med varm cacao og Jans hjemmebagte boller! Hun reddede min Hærvejstur, for da den menu var fortæret, var jeg ovenpå igen.

STOR tak til Jan og Pia Ager for et rigtigt godt arrangement. Flere øjenvidenberetninger om dagens tur følger i klubbladet, som udkommer ultimo marts.

Datoen for den næste fortræningstur til Hærvejen finder du her.

Der arbejdes på, at lægge billeder fra dagen i fotoalbummet her.

HUSK at forum er åben for kommentarer eller oplevelser om en tur, som den vi havde i dag.

 

  

22.02.2009