|
Efter jul mente jeg, at det nu var blevet tid til at benytte sig af Baghjulets tilbud om gymnastik.
Julen havde, som altid, budt på lidt ekstra
især når man bor sammen med 4 af det modtatte køn, som forbrænder enhver kalorie, inden de når at indtage den. Det var dog ikke så meget pga. vægten, men fordi jeg, på de nyligt overståede jule- og nytårs- "hyggeture", havde erfaret, at der ikke var ret meget råstyrke at gøre godt med.
Derfor aftalte jeg med Maja Kragh Andersen og hendes datter, Ida, at vi skulle mødes tirsdag aften kl. 19 på Gymnasiet hos Henrik Obbekjær.
Henrik havde jeg hørt om
fra drengenes boksetræning onsdag aften i Fredericia, så jeg var lidt forberedt på, hvad den næste time kunne bringe, men Maja forsikrede mig om, at det ikke var slemt!
Timen startede med at vi 15 fremmødte løb rundt i salen. Vi løb sidelæns den ene vej, og den anden vej, gadedrengeløb, sving med armene den ene vej, og den anden vej osv. Det gik ret godt, syntes jeg, men vi blev ved med at løbe, og efterhånden kunne jeg mærke den indvendige side af mine lunger røre ved det punkt i halsen, som får én til at kaste op.
Og netop på det tidspunkt stoppede Henrik, og vi kunne slappe af, et helt minut - tror jeg …
Så skulle vi spille stikbold
Ja, det lød da ret afslappende. Reglerne var dog lidt anderledes her, end fra min skoletid.
Når man blev ramt, skulle man ned i den anden ende og tage 10 armbøjninger, næste gang 10 mavebøjninger, 3. gang 10 rygbøjninger, og så ellers bare starte forfra, når man blev ramt 4. gang.
Som altid gælder det jo altså om ikke at blive ramt, men det er svært med 15 mennesker i halvdelen af en gammeldags gymnastiksal og med 2 bolde. Så jeg opholdt mig en del nede i den anden ende!!!
Øvelser ved ribberne
Det var opvarmningen. Så gik vi over til øvelser ved ribberne.
To og to lavede vi de samme øvelser i 30 sek., og så videre til næste øvelse. Armbøjninger, mavebøjninger, englehop, reaktionsøvelser, osv.
Kvik, som jeg er, regnede jeg ud, at hvis man lavede øvelsen langsomt, kunne man ikke nå så mange, og det ville være knap så hårdt. Men det kompenserede Henrik for, ved at lade de 30 sek. blive til mindst 45. Og så er han i øvrigt ikke nem at narre!
Vi fortsatte med andre mindst lige så hårde øvelser med små korte pauser indlagt, og mit blik faldt efterhånden ret tit på uret, for at se om ikke snart denne time var til ende. Og jo, lidt før kl. 20 blev det tid at strække ud. Og det lykkedes mig at slippe ud af salen uden at love, at jeg ville komme igen.
Jeg så for glad ud!
Hjemme mødte jeg den yngste, som lynhurtigt konstaterede, at det ikke havde været ligeså hårdt som onsdagens boksetræning.
Han mente, at jeg så for glad ud!
Men jeg var også glad. Og stolt. For jeg havde gennemført en gymnastiktime for første gang, siden jeg for 20 år siden var til noget "dame-gymnastik" på Aulby Skole, hvor jeg havde Andreas med i lift.
Villy var til gengæld meget imponeret. Han mente, at jeg havde lavet flere mavebøjninger i den time, end han havde lavet i hele sit liv. Mon ikke han "underdrev" lidt, jeg overdrev i hvert fald ikke!
Øm i hele kroppen
At jeg var øm alle steder i kroppen frem til næste tirsdag, er jo klart. Men så ved man også, at man faktisk har muskler i det meste af kroppen, og at man åbenbart ikke bruger dem ret meget til daglig!
Og jeg tog afsted igen. Og igen...det bliver nemmere for hver gang, tror jeg nok.
Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi var nogle flere.
4 børn, 3 kvinder og 7 mænd kan nemlig være på samme side i salen. Hvis nu at vi var dobbelt så mange, ville det være sværere for Henrik at holde øje med os alle på en gang!
Og det ville da også være hyggeligt at se lidt flere af medlemmerne. |