Udskriv siden

Grejsdalsløbet 2009

Af: Søren Kjærås

Sidste år skrev Helle S. flg. om løbet:

”Kære klubkammerater,
Hvis jeg skal være helt ærlig, følte jeg et stik af misundelse, da jeg så de store flokke af ensklædte ryttere, mænd og kvinder i én skøn blanding, fra andre motionscykelklubber, som gik fra start ved den vel nok største cykelfest i vores lokalområdet: Grejsdalsløbet med mere end 2.000 deltagere. Jeg var nemlig alene (høne), sammen med en lille flok (mandlige) Baghjulere om at repræsentere de blå Baghjulsfarver i Grejsdalen. Omkring 8-10 medlemmer blev set rundt omkring på de lange ruter.”

Men i år skulle det blive anderledes:

Vi mødte min. 36 m/k op og vandt dermed pokalen som den største klub! Flot.

Træningsudvalget har udover at arrangere/udvikle klubbens træning også som formål at arrangere deltagelse i min. 3 løb i DK: I år Grejsdal, Rands Fjord og Alpetramp.

Fra Baghjulet var fordelingen på ruterne ca.: 7 på 85 km, 25 på 130, heraf 9 fra Gibraltar gruppen og resten på 173/200.

Klubben havde lavet fælles tilmelding og alle mødtes efter løbet til ”fad-bamse” og et sæt grill pølse med brød.

Vejret var fantastisk, dog med en skarp kold vind fra vest. Starterne gik planmæssigt, et super arrangement, hvor alt klappede. Især var det en stor hjælp med alle hjælperne ude på ruten, der stoppede trafikken, når vi kom til kryds mm.

I 130 km grp fulgtes de 16 ad i lang tid, men pludselig var 4 mand (Erik, Nick, Jesper og Flemming) stukket med 4 andre fra en anden klub. Vi så dem ikke mere, men Nick blev 26 af i alt 900 på den rute. Resten af det hold fulgtes fint. Gibraltar gruppen fulgtes også som gruppe fra start til mål på deres gode måde.

Bubber gik rundt på pladsen, men var dog ikke skæv den dag.

Så nu håber jeg at Helle S fik nydt alle de blå bluser ;-)


Der var pokal til Baghjulet, for det største hold!
Her modtager Finn Schlitterlau fra Baghjulet pokalen
af Vejles Borgmester Kurt Skov. 

Resultaterne finder I her.

 Leos billeder finder I her.


Sådan tager den sig ud, pokalen. 

 

 


Relaterede emner

 Grejsdalsløbet 2008

15.05.2009