Fredags MTB
Af: Jan Ager
|
Fredag den 25. september kørte vi vores første Fredags MTB træning - den I ved nok med særlig fokus på nybegyndere og let øvede.
Det blev en god start. Fem let øvede og en enkel nybegynder mødte op ved Vandtårnet kl. 15.30 og vi fik en fin cykeltur på mountainbikene. Men der er plads til flere, så mød endelig op.
Vores fredags MTB skulle gerne fungere på den måde, at det er de øvede der øser ud af erfaringen til de mindre øvede - så selv om du er én af de øvede, er du velkommen til at møde op og give din erfaring videre. Men husk - der cykles på de nye/let øvedes betingelser.
Og idéen med at sætte øvede og uøvede cyklister sammen, for at kunne lære af hinanden, har pigerne også fået, kan vi se. På lørdag finder de mountainbikene frem og tager til Morud til Vintercup fortræning.
Det er en rigtig god idé - jeg var selv i Morud sidste lørdag til vintercupfortræning og jeg kan anbefale jer allesammen at tage der op - MIC har lagt en rigtig god rute, som Les og jeg i hvert fald skal ud på igen på lørdag.
Vi ses på bjergcyklerne!
Hilsen
Jan og Jimmi |
 |
28.09.2009