Hvad gemmer han i ærmet?
Af: Helle Stougård
Store forventninger til turleder Jan
Endelig Fredag! 14 forventningsfulde mere eller mindre øvede mountainbikere mødtes ved Vandtårnet, for at sparke weekenden igang med en gang begynder MTB.
Og alles forventningsfulde blikke rettedes mod turleder Jan Ager - hvad har han fundet på til os i dag? Svære bakker eller udfordrende nedkørsler? Eller måske lidt tekniske øvelser? Jeg læste f.eks. forleden dag, om sjove indslag og grene, placeret på tværs af stierne.

Grene hen over ....... !?!?! Som den her...??? =:-O

Pyyhhhhh.... SÅ slem var Jan nu heldigvis ikke. Turen gik den anden vej og i stedet fik vi kørt rundt og rundt og op og ned. Jeg tror vi var mange der fik én til flere succesoplevelser og masser af gode råd.
Og så får man altså set nogle afkroge af skoven, hvor man aldrig ville havet fundet ind alene. "Tænk, at man skal opleve nye steder i sin egen hjemegn!", sagde Lena, da vi godt trætte cyklede hjem ad.
Der er fredags MTB igen næste fredag kl. 15.30. Efterhånden som det begynder at blive tidligere mørkt, flyttes tidspunktet måske - men hold jer orienteret her på hjemmesiden, hvor Jan og Jimmi offenliggør tidspunkterne.
23.10.2009