Udskriv siden

På mountainbiketur med Jan fra Baghjulet

Af: Helle Stougård

Børn fik en god oplevelse på cykel

Forleden dag blev Jan Ager kontaktet af Lene Elsborg, som er afdelingsleder i skolefritidsordningen på Fredericia Friskole og idrætslærer for børn i 8. og 9. klasse. Det blev der en cykeltur ud af. Læs her hvordan:

"Jeg er ansat på Fredericia Friskole som afdelingsleder i SFO, men derudover er jeg også idrætslærer for 8. og 9. klasse.

Jeg havde i år bestemt mig for at eleverne skulle prøve så mange forskellige idrætsgrene som overhovedet muligt. Jeg gik derfor ind på nettet og søgte efter cykelklubber og fandt Baghjulet. Jeg kontaktede Jan Ager, som sagde ja til at introducere børnene til cykelmotion på mountainbike. Vi blev enige om, at turen skulle foregå fredag i uge 43 på Voldene i Fredericia og i området omkring Fuglsangskoven. 

De 25 elever glædede sig og Jan var helt fantastisk til at forklare og vise dem hvad MTB cykling gik ud på.

Efter turen evaluerede vi og jeg kan kun sige at alle havde været meget begejstret.

Samme dag kunne flere forældre berette at deres børn var taget på cykel tur på voldene efter dagens oplevelser. Så sent som i dag spurgte de mig: "Lene, hvornår kan vi komme afsted igen??".  Jeg kom til at love dem, at Jan vil besøge os igen til foråret! Jeg tror tilslutningen kunne gå hen og blive større.

Jeg selv havde også en dejlig oplevelse og følte mig MEGET brugt, men helt sikkert noget jeg er blevet bidt af.

Hermed en hilsen til Jan fra alle vores elever, en tak for hans venlige måde at være på og en stor tak for en god cykeloplevelse!

Venligst
Lene Elsborg"

 


Lene Elsborg

 

For os i Baghjulet er det altid dejligt at høre, når andre finder glæden ved cykelmotion.

Vi skal selvfølgelig benytte lejligheden til at fortælle, at Lene Elsborg og andre mountainbike debutanter er hjertelig velkommen på vores Fredags MTB hold såvel som ved Baghjulets andre MTB arrangementer, lige som børn under 15 år må cykle med, hvis de er i følge med deres mor, far eller en anden voksen.

03.11.2010