Udskriv siden

Våd vinter debut

Af: Bodil Ullerup

Dagholdet fik en våd vinterdebut
Onsdag den 28. oktober startede "vintertiden" for Dagholdet. Og mens jeg kunne se, at MTB by Night fik en flot sæsonstart i godt vejr aftenen før, så lovede vejrudsigten knap så godt for vores vinterdebut.
 
Jeg vågnede kl. 7 og kiggede spændt ud af vinduet. Man har da lov at håbe og meterologerne har da før taget fejl.
 
Men ak ....
 
ringede telefonen. "Davs, ja - jeg er ny og nu ved jeg ikke lige hvor seje I er i Baghjulet ... men cykler vi i dag??"
 
Hvor seje vi er!?!
 
Vi ER da seje! JEG skulle i hvert fald nok møde op ved broen, for at se, om der var nogen der ville med ud at cykle.
 
Så kl. 10 mødte jeg op og stor var min glædelige overraskelse - 3 andre fremmødte! Og så i det vejr!
 
Turen gik ned i skoven og her fik vi en rigtig flot cykeltur, det våde vejr til trods. 28 friske kilometer - jow, jow. Der skal mere end en smule regnvejr til at holde Baghjulerne væk fra cyklerne. :-)
 
Dagholdet kører igen næste onsdag fra broen kl. 10.00 - og HUSK vi er gået over til vintertid og har fundet vintercyklerne frem.
 
Vi ses!
 
 
 

28.10.2009