|
Den 4. august fandt Danmarksmesterskaberne i langdistance Triathlon sted i Fredericia.
3 af Baghjulets medlemmer deltog i arrangementet.
Lars Herlufsen og Jan Ager deltog på hver sit stafethold – Lars på Team Andreasen VVS og Jan på Team Middelfart Sparekasse. Begge Baghjulere skulle stå for cykel-delen på deres respektive hold, mens deres øvrige 2 holddeltagere tog sig af, hhv. at løbe de 42 kilometer og svømme den 3,5 kilometer lange distance.
Det var Jan Agers debut som triathlon stafet deltager – han sprang ind på et afbud og var ret spændt på, hvordan sådan en 180 kilometer lang enkeltstart ville føles. Enkeltstart er som bekendt ikke den disciplin, vi træner mest i Baghjulet.
Det gik godt!
Jan kørte de 180 kilometer med en gennemsnitshastighed på 28,7 km/t og var overordentlig godt tilfreds med sin egen indsats.
Lars Herlufsen har prøve det før. Han havde på forhånd sat sig for at gennemføre de 180 km med et snit på 30. Sådan gik det ikke helt - det blæste som ”død og helvede”, fortalte Lars, som mødte muren og måtte nøjes med et snit på ”kun” 29,7.
At dømme efter billederne af Lars i målområdet, var det en hård tur og Lars beskriver da også sig selv som ”helt færdig”.
I juni måned blev Karsten Olsen nr. 3 ved Melfar 24 Hour Cycling Challenge, hvor han cyklede 709 kilometer, og var således kun ”slået” af ”profferne” Allan Carlsen og David Broo. Ved dagens DM i Fredericia gennemførte Karsten Olsen en fuld Iron Man – i skrivende stund er resultatlisterne endnu ikke lagt op, men det forlyder, at Karsten har gjort det sågar rigtig flot: Han blev danmarksmester i sin klasse.
Stævnet var Fredericia Triathlon Teams sidste DM – The Final Tour, som de selv kalder det. Efter at have arrangeret både VM, EM og DM på lange distancer inden for både triathlon og duathlon gennem 13 år.
Her fra webredaktionen skal lyde: et stort tillykke til Lars, Karsten og Jan.
Det er dælme godt gået!
Se Gert Lykke's billeder fra dagen her. |