Uheld på Champagneturen
Af: Søren Andersen
Søren fik en stille nytårsaften, efter sit uheld på Champagneturen
|
Jeg var en af de glade cyklister der deltog i klubbens gode arrangement, Champagneturen til Trældenæs den 31. december 2009.
Desværre var jeg meget uheldig på vejen hjem, hvor jeg kørte op over en sne opkastning på Indre Ringvej. Mit forhjul satte sig fast mellem opkastningen og fortovskanten.
Herved stod cyklen stille og jeg væltede ind på fortovet.
Der kom dog hurtig hjælp til, og jeg måtte med ambulancen til skadestuen i Kolding. Efter røntgenundersøgelsen viste det sig at der var brud på højre kraveben, desværre var der for stor afstand mellem knoglerne så der skal en operation til.
På grund af vejret er der stor travlhed på operation afdelingen, så jeg blev sendt hjem med armen i slynge og fik besked på at ringe igen tirsdag efter nytår. Så det blev en meget stille nytårs aften for mig.
Jeg vil gerne sende en stor tak til klubkammerat Stig Holm Sørensen, for hjælpen efter uheldet og hjemtransport af min cykel.
Et godt og sikkert nytår, ønskes I alle sammen.
Søren Andersen |
 Søren (herover på vej hjem fra Gibraltar) sender en stor til klubkammerat Stig for hjælpen |
02.01.2010