Udskriv siden

ByrupMTBtur

Af: Per Allan Pedersen

Søndag den 29. maj var der mødt 14 deltagere op på parkeringspladsen ved Bryrup Hallen - én under 16 år og to over 65.

Bruno havde sammen med Stig og Kim været på recognisering i bakkerne omkring Bryrup – og jeg skal da lige love for at der var bakker.

Ruten gik ud langs Bryrup Veteranjernbane til den første lange bakke op mod Vrads for straks efter at styrte stejlt ned mod en smuk skovsø, som vi skulle rundt om – og sådan fortsatte det, den ene smukke udsigt eller spændende singletræk fulgte efter den anden, enkelte gange forbundet af et kort stykke asfalt.

Frokosten, som bestod af hjemmebragte overraskelser, blev indtaget ved Klostermølle, hvor vi fik en turist til at tage et billede af det af holdet, der var tilbage på det tidspunkt (det kan I se i fotoalbummet)

Efter pausen gik det op til over det højeste punkt på turen, som var Sukkertoppen. Derfra gik det hjemad langs Gudenåen til Voervadsbro, tilbage til Salten Langsø og vore biler ved Hallen.

Vejret var ikke for godt, dog slap vi for de værste byger undervejs, men da vi kom tilbage til bilerne i smuskregn, viste det sig at Kenneth Dini havde forberedt et kaffebord med tilhørende kager dækket op inde i Dini Tours lastbil.

Det satte et fornemt punktum på en dejlig, men anstrengende dag. Den tilbagelagte tur blev på ca. 63 km og 850 højdemeter.

Tak for turen!

30.05.2011