Bakkeløbet
Af: Helle Stougård
Få Baghjulere ville til Bakkeløbet
|
Træningsudvalgets først fællestur i år gik til Bakkeløbet i Skanderborg og den var der ikke mange Baghjulere, der "bed på". Kun 2 x Ager tilmeldte sig turen i Forum, så det var der jo ikke voldsomt meget "klubtur" over. Søren lukkede indbydelsen ned med en formodning om, at det her åbenbart ikke var et tilbud, der havde haft medlemmernes interesse.
Han blev ene Baghjuler på 120 km ruten i går.
Vel i mål spejdede han efter Ager og Ager. Han fandt dem ikke og drog derfor hastigt videre til fodboldkamp i Vejle, hvor han lige nåede 2. halvleg.
Søren blev selvfølgelig en anelse forbavset over alligevel at finde flere Baghjulere på resultatlisten - de blev så desværre snydt for grillpølser på klubbens regning.
Webmoster her blev også forbavset. JEG fandt nemlig en dame på dameresultatlisten, som jeg ikke kendte. En "Karin Knudsen" fra Baghjulet havde gennemført de 80 kilometer i fornem stil. Hold op - hun cykler jo godt - hvorfor har hun ikke meldt sig til tøseturen til Tjejvätteren!?!
Forklaringen åbenbarede sig snart. KARLO Knudsen havde forvildet sig ind på damernes resultatliste, hvor han (den fine kørsel til trods) dog ikke havde formået at tiltuske sig en 1. plads over "det svage køn".
Se mere på www.bakkeløbet.dk
Baghjulernes samlede anmeldelse af det genopståede Bakkeløb følger i klubbladet til maj.
|
 Arrangøren måtte spise grillpølsen alene i går. |
26.04.2010