|
Igen i 2008 arrangerede SKBC og Baghjulet en træningstur sammen på det hedengangne Bakkeløbets fremragende rute, og i år havde rygterne om en god træningstur åbenbart spredt sig lidt, for vi endte med at være mindst 60 mand fra Ikast, Randers, Gedved og mange andre steder.
Planen gik på at dele op i 3 grupper, der skulle køre med hhv. 31, 29 og 27 km/t. Jeg kørte med hurtigste gruppe sammen med Jesper Nyborg og Michael B Pedersen. Vi kom hurtigt afsted, og de resterende ca. 40 mand startede derefter som en 29 km/t-gruppe, men efter et par bakker blev der alligevel en gruppe 3...
Jeg har fået Michael fra gruppe 1 og Flemming Lundsgård fra gruppe 3 (makkerne har fået skylden...) til at skrive lidt om deres oplevelser, men der må I vente til klubbladet er på gaden om en måneds tid.
Billederne viser oppefra og ned:
Deltagere før start
Byskiltet i Tønning
Michael på vej forbi mig på Tønningbakken. Det er svært at tage billeder og køre stærkt samtidig....
Jesper i front for en del af gruppe 1. Resten er bagude og ved at sætte en kæde på.
Flemming, et billede fra forbryderalbummet, men det var hvad vi havde...
|