|
I eftermiddags cyklede jeg fra Frederia til Middelfart. Fik handlet i Netto, måske lidt rigeligt ...
Ud af Odensevej føltes cyklen lidt mærkelig bagtil. Jeg steg af og konstaterede, at der ikke var vildt meget luft i bagdækket, selvom den lige var blevet pumpet i går aftes.
Nå, op på cyklen igen, det gik nok lidt endnu.
Men ude på Jyllandsvej begyndte den ligesom at "sejle", og da jeg nåede Bogensevej, måtte jeg stå af. Og selvfølgelig lå min mobil hjemme til opladning, der var i øvrigt heller ingen at ringe til!
5 km hjem med en tung rygsæk og en fyldt bærepose, og der var ellers den mest fantastiske rygvind. Men så.... da jeg var nået et stykke, standsede en sort bil.... og ud steg "Dagens Mand", alias Jens Pasgaard. "Jeg kører dig lige hjem!"
Se, det er i nøden, man skal kende sine Baghjulsvenner! :-)
|
 Jens Pasgaard - en Baghjulsven i nøden |