|
Middelfart Cykel Club unge junior rytter Asbjørn Kragh Andersen skifter til Team Glud og Marstrand junior.
Vi er lidt kede af at skulle aflevere Asbjørn og vil komme til at savne hans meget ambitiøse indstilling til sporten som har haft en god indflydelse på vores andre ryttere.
På den anden side er vi jo også glade for at vi har kunnet levere sådan et talent der nok skal klare sig og vi tror på at han kommer til at underholde os alle sammen på tv inden der er gået ret mange år. Så er det jo rart kunne sige han fik sin cykelopdragelse i Middelfart.
Asbjørn glæder sig rigtig meget til at komme ud i Europas bjerge og se hvor han står. De unge ryttere på Glud Marstrand er absolut tilhørende verdens eliten og køre hen over sæsonen 6 til 8 UCI løb hovedsageligt i Italien, Belgien og Tyskland er alle også tilknyttet junior landsholdet og kommer med dem ud at køre Nations Cup løb samt VM som til sommer afholdes i Moskva, det er selvfølgelig Asbjørns helt store mål at komme over.
Asbjørn har været meget glad for at komme i Middelfart Cycel Club og er da stadig også medlem, ligesom han også stadig er medlem af Baghjulet hvor han nyder meget at cykle en tur under helt andre rammer.
I Middelfart CC har vi så heldigvis stadig hans Lillebror Søren som altid er god for underholdende cykelløb, det er dog nok også en rytter der bliver meget svær at holde på, da han også forsat skal udvikle sig.
Søren er tilknyttet ungdom landsholdet og har i sidste sæson bevidst at han som u15 rytter blev flyttet en klasse op og stadig kunne køre med om sejren, det siger lidt om hvilket talent Søren er.
Mvh
Middelfart CC
|