|
Baghjulet har modtaget en hilsen fra et tidligere medlem Dennis Bonnichsen, som nu bor i Århus med sin kæreste Pernille.
Selv om han ikke længere er aktiv i Baghjulet - eller i Middelfart Cykel Klub, hvor han også har slået sine folder - så er han bestemt stadig i gang med masser af spændende sport og aktivitet og det har han lyst til at fortælle os om, her på Baghjulets hjemmeside.
Dennis skriver:
"Hey :)
Nu, da jeg er flyttet til Århus med min kæreste Pernille, som studerer heroppe, er jeg ikke længere medlem af Baghjulet. De få gange om året jeg måtte have mulighed for at kommer med på en træningstur håber jeg at kunne snige mig med på en fribillet ;)
Her oppe i Århus er jeg med i Team Aarhus Adventure Races. Adventure Race er en kombination af flere forskellige sportsgrene og opgaver som f.eks. MTB, kajak, løb og orientering, både på løb og cykel, inliners, samarbejdsopgaver, klatring osv.
Det er en udfordring i sig selv at være i form til sporten og at have kendskab til alle discipliner, og oven i det kommer at konkurrencerne tager fra 5-6 timer og op til flere døgn.
Vi er kun et motions Team, som passer både job og familier ved siden af, men vi giver der fuld power når vi er afsted :). Aarhus AdventureRacers er et Adventure Race Team med base i Århus, smilets by. Holdet bygger på en filosofi om at det skal være sjovt at køre Adventure Race, men det behøver bestemt ikke gå langsomt af den grund.
I 2009 vil vi være at finde ved de større løb i Danmark, altid klar til at give den god gas i skoven.
Jeg tror sporten ville være en udfordring, som kunne henvende sig til flere i baghjulet ;) - I kan besøge vores hjemmeside på www.taar.dk
Hilsen Dennis"
Adventuresport eller Adventure racing kommer oprindelig fra New Zealand. I New Zealand satte en flok eventyrlystne sportsfolk forskellige adventure aktiviteter og ekspeditions-momenter sammen til en sport. De lagde således grunden til de Adventurerace der bliver kørt i Danmark og i resten af verden i dag. Ideologien er oplevelser i naturen efter principper som "efterlad intet andet end dit fodspor". I de fleste Adventurerace vil deltagerene blive testet i forskellige udholdenhedsidrætter og blive udfordret med overraskelser og opgaver der kræver samarbejder
Det synes jeg i hvert fald lyder spændende. Derfor har jeg opfordret Dennis til at fortælle mere om sporten, som altså også omfatter mountainbiking - det har han lovet os. Meget mere herom senere. Indtil da, læs mere på www.taar.dk
|