MCK Baghjulet får ny hovedsponsor!
Af: Bestyrelsen
- pressemeddelelse
Det er en stor glæde at kunne meddele, at motionscykelklubben Baghjulet har indgået et samarbejde med en ny hovedsponsor, nemlig BLUE Water. Vi har valgt denne sponsor, fordi vi synes klangen i navnet BLUE matchede vores blå klubdragter godt.
Vores nye hovedsponsor har købt forsiden af klubtrøjen for den årlige sum af kr. 50.000.-. Dette ekstra sporsorbeløb skæpper godt i vores klubkasse og vil blive brugt til gratis udskænkning af energidrik før træningsstart, forhåbentlig til rigtig stor glæde for mange af jer energiforladte motionscyklister.
I anledning af sponsoraftalen afholder vi reception i klublokalerne på Hyllehøj, torsdag den 1. april kl. 19.00. Her vil de første 10 fremmødte medlemmer få foræret en ny trico og en par cykelbukser - og det ganske gratis. Ved receptionen vil der være taler ved Borgmester Steen Dahlstrøm, Formand Jan Rasmussen samt sponsorens Marketingsdirektør. TV2 Fyn rapporterer i programmet "Vaders & Cykelsko" som sendes direkte kl. 19.30.
De medlemmer, der ikke har mulighed for at komme til receptionen pga. påskeferie eller lignende gangbare undskyldninger, kan i stedet medbringe deres gamle klubtrøje til Suppeturen på søndag. Formanden har (af sit hjertes godhed) sagt ja til at åbne en bod i køkkenet i Østergade, hvor han mod aflevering af 1 påskeæg (flødechokolade, tak!) påstempler det nye sponsorlogo på jeres gamle klubtrøjer.
Relaterede breaking cykelnews 1. april - læs mere her.

01.04.2010