Udskriv siden

Motionslicens

Vedr. motionslicensen:

OBS.: Du skal være opmærksom på, at den ulykkesforsikring, som tidligere var en del af motionslicensen ophører pr. 31.03.2010. Du skal fremover selv tegne en ulykkesforsikring, som dækker dig ved invaliditet, død og evt. tandskade.

Motionslicens

Pris 150 kr. - beløbet opkræves i januar og skal inbetales på Baghjulets foreningskonto.

Motionslicens inkluderer motionslicenskort og hvad det dækker kan du læse mere om på DCU-Motions hjemmeside.
OBS - Dog er bladet Cyclingworld nedlagt og er derfor ikke længere inkluderet i motionslicensen.

 

Forsikring via DIF

Motionscykelklubben Baghjulet er medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF), og er derigennem dækket af 5 fælles (kollektive) forsikringer. De 5 forsikringer er:

1. En ansvarsforsikring, som dækker det erstatningsansvar, som din forening kan pådrage sig i forbindelse med sin virksomhed.

2. En lovpligtig og en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den lovpligtige del dækker, hvis f.eks. en af foreningens lønnede eller ulønnede trænere kommer til skade under udførelsen af trænerjobbet. Den frivillige del dækker, hvis en af foreningens frivillige ledere kommer til skade, mens han/hun virker for foreningen.

3. Psykologisk krisehjælp, som dækker, hvis personer i eller omkring foreningen involveres i en alvorlig hændelse – f.eks. et ulykkestilfælde.

4. En idrætsrejseforsikring, som dækker foreningens medlemmer, instruktører og ledere på foreningsrejser til udlandet.

5. En retshjælpsforsikring, som dækker foreningens omkostninger i forbindelse med en retssag, dvs. hvor der er rejst et krav mod foreningen, som medfører retssagsomkostninger.

  

Opdateret 28/12-11