|
Torsdag aften blev cyklerne afleveret og pakket på cykeltrailer, der blev arbejde flittigt med at skille dem ad, og sætte på trailer og få plads til dem alle på traileren og ups, der var en der havde glemt at aflevere cyklen.
Fredag eftermiddag mødes vi ved den gammel Lillebæltsbro til opsamling, nogen kom med kage, andre kom med kødsauce og andre igen med kaffe og the, og alle med store tasker, pludselig var 16 kvinder og 3 mænd klar til at køre mod Ringsted. I to små busser en med trailer og en privatbil, som kunne servicere os, når vi skulle cykle næste dag. Gik turen over Fyn, med opsamling af en cyklist i Odense og så var vi 17, videre til Nyborg, hvor vi gjorde holdt for at proviantere lidt lækkerier, så over broen ,hvor alle var spændte på, om Jens kom hel igennem brobommen, men det gik fint. (Han har før fået en bom på køleren!) Så gik turen mod Køge, for at hente startnumre ,det var dejligt at se hvor vi skulle starte lørdag kl. 9.50 inden vi kørte retur til Ringsted Vandrehjem, hvor der var bestilt overnatning, men ak og ve, vi var først ventet dagen efter, men gæstfriheden var stor så opholdsstuen blev ryddet og der kom nye madrasser og dyner ind som blev lagt tæt på gulvet og så var det bare med at vælge et sted at sove. Mændene fik et værelse til deling.
Den med bragte mad blev hurtigt varmet og der blev dækket bord. Det var hyggeligt, at være samlet og få morgendagen planlagt. Det var dejligt for en amatør, at opleve hvor meget overskud de garvede havde til os nybegyndere.
Vi fik en god nats søvn og efter et godt morgenmåltid, gik turen atter til Køge i det dejligste solskinsvejr. På p-pladsen fik vi afmonteret cyklerne fra traileren og fik lidt luft i dækkene. Så var vi klar til at køre turen på 112 km. Der var en god stemning med masser af tøser, cykler og musik.
Først af sted mod 1. depot i Fakse, hvor klubbens 3 gentlemen stod parate til at give en hånd med cyklen og et klap på skulderen. Under hele turen var der hele tiden et skønt syn af en masse cyklister så langt øjet kunne række.
Næste stop var igen et sandt virvar af cykler på alt for lidt plads, men med gode boder med kaffe og boller m.m. Med solen i ryggen og ingen vind ud i det dejlige landskab gik turen til 3. depot, hvor klubbens mænd igen stod og ventede på os, som havde valgt at stoppe og få en müslibar. Op på cyklen og så af sted igen. Nu begyndte det at gøre lidt ondt her og der, og så var det bare dejligt at have en at følges med til sidste depot, hvor vi kunne skimte Køge og det sidste stykke vej forude. Efter 6 timer var det rart at komme i mål, og blive godt modtaget af holdet der allerede var kommet i mål.
Jeg vil gerne sige tak til hele holdet og jeres måde at være på over for en amatør og tak for de gode råd fredag aften og tak til Jens, Nick og Kaj (selv i disse ligeberettigelsestider er det dejlig at få en hånd til det praktiske ting og lidt omsorg) for deres hjælp.
|
|