|
af Jette Stougård
Lørdag, den 27. maj mødtes 5 damer ved det, der jo nok efterhånden kan betegnes som Baghjulets faste mødested - parkeringspladsen ved den gamle Lillebæltsbro. Turen gik mod Herning, hvorfra starten til den allerførste udgave af Lady Tour, gik kl. 9.00.
Måske skulle vi have kørte hjemmefra lidt før? For vi ankom kun en halv time før starten gik. Vi skulle både klargøre cykler, klæde om og hente startnumre, så der var lidt panik på. Heldigvis havde vi Preben med, han klarede cyklerne og vi nåede det hele alligevel.
Kl. 9.00 stod Helle, Helle, Vibeke, Else og jeg klar til start. Spændte og fit-for-fight. Først en længere velkomsttale fra arrangørerne, nogle praktiske bemærkninger og lodtrækning af de to udloddede cykler. Med kun 180 deltagere burde chancen for at vinde da være lidt større? ”Spreckstallmeister” dykkede ned i posen, trak et nummer og kunne afsløre navnet på den første glade vinder. Det viste sig at være hans egen kone! Anden gevinst gik til en fynbo - men ingen held i spil hos nogle af os Baghjulere. Så har vi nok held i noget andet.
Startskuddet lød og vi trillede stille og roligt fra Messecenter Herning, bag masterbilen ud i Herning og omegn. Inden starten havde vi fundet ud af hvem der skulle køre sammen. Helle og Helle kørte for sig. Jeg var så heldig at Vibeke og Else ikke ville køre stærkere ind 21-22 km/t - lige noget for mig.
Vi fandt hurtigt en fin rytme og vi havde ikke kørt ret længe inden vi fandt sammen med nogen piger fra Herning. Inden man så sig om var vi ved det første depot. Tiden går jo hurtigt, når man er i godt selskab. Det første depot var så lille, at vi var lige ved at køre forbi det. Vi troede faktisk det var nogen private der stod der.
Hu-hej - og så gik det videre mod Trehøje bakken, og den er også høj. Jeg må godt nok indrømme, at da jeg kiggede op af den bakke blev jeg helt træt på forhånd. Men så tænkte jeg for mig selv, ”Kan du køre op af Båring bakke - så klarer du også den her uden at skulle stå af cyklen!”. Og selvfølgelig gjorde jeg det.
På toppen lå det næste depot og her blev jeg nød til at gå på det lille hus. Her vil jeg nok sige at Lady Tour får et minus i karakterbogen. Ét toilet - det er for lidt. Også selv om der kun var 180 deltagere. Nå, man fik klaret sit forehavende, fik tanket depoterne op igen og videre gik det. Nu var vi halvvejs.
Vi tabte desværre vores følgesvende fra Herning, men Vibeke, Else og jeg klarede os fint selv. Ud over den jyske hede gik det. Vi kom til det sidste depot og her havde Else fået ondt i ryggen, så Vibeke måtte lege massør - igen. For hun havde allerede haft mig under behandling, fordi jeg havde smerter i nakken. Dejligt sådan at have en massør lige ved hånden. Tak for det, Vibeke.
Videre gik det mod mål. Vi fik at vide, da vi forlod det sidste depot at der ikke var nogen bakker. Det passede nu ikke helt. Vi synes i hvert fald der var mange. Eller måske var det bare fordi vi var ved at være trætte?
Så nåede vi målet ved Messecenter Herning. Der var lavet et langt lige stykke mod mål. ”Hvem kommer først i mål?”, sagde Else. Så blev der trampet i pedalerne, som var det et andet Tour de France opløb.
Speakeren, der stod oppe ved målet var med på den, så den fik ikke for lidt fra hans side. Jeg ved ikke hvem der vandt, men det er også lige meget, for det var sjovt.
Vi endte med at køre lige knap 24 km/t. Sejt når jeg slet ikke havde trænet. I mål mødte vi Helle, Helle og Preben. Vi snuppede et tiltrængt bad, fik en ristet med det hele og så ellers en god snak om, hvordan turen var forløbet. Perfekt og uden punkteringer. Og dog ….. da vi skulle hjemad opdagede vi, at Helles bil var punkteret! Heldigvis fik Preben skiftet dækket i et snuptag - godt vi havde ham med som soigneur. En stor tak herfra til Vibeke og Else for en kanon god tur. Det må vi gøre om en anden gang. Jeg kan varmt anbefale Lady Tour til I andre piger fra Baghjulet. Det kunne være sjovt med et større hold piger næste år Jeg er i hvert fald med igen - vi ses. |