Langeland Rundt - en våd "fornøjelse"
Af Jette Jensen
På opfordring
Lad mig starte denne lille artikel med at fortælle læseren at det, hånden på hjertet, ikke er på egen opfordring jeg skriver denne klumme, da jeg ikke hlet er typen der har ro nok bagi til at sidde på en stol og skrive.
Nå, men da Martin Kristoffersen en tirsdag aften ved Lillebæltsbroen kom listende hen til mig og spurgte om jeg, som forholdsvis ny-starter i Baghjulet, ikke kunne tænke mig at skrive et par om om min oplevelse af Langeland Rundt 2001, ja så følte jeg det var en udfordring der måtte tages op og samtidig gjorde det det lidt lettere at modstå fristensen fra en eventuel lyst til at pjække fra turen.
For jeg må indrømme at øjnene var små da vækkeuret ringede kl. 05.30 søndag morgen, men jeg priste mig lykkelig over at have holdt måde med de alkoholiske drikke til en fødselsdagsfest aftenen forhinden.
Det tegnede til at blive en perfekt cykeldag
Vejret var fantastisk smukt og det tegnede til at blive en perfekt cykeldag.
Vi var en lille flok på 7 (Øhh... hvorfor ikke flere ..?) der troppede op hos Martin, hvor cyklerne blev sat på traileren og afsted gik det kl. 07.00 mod det lange stykke land.
Allerede ved ankomst faldt de første par dråber, men vi holdt modet og humøret oppe, fik samlet cyklerne, ladet vandet og kørte til start-stedet.
Her var pænt talstærkt fremmøde, flest mænd (som altid ..!) og vores Baghjulsmænd kørte afsted kl. 09.00 mod de 150 km. Seje gutter.
Vi 4 tøser blev så tilbage og ladede op med kaffe og rundstykker inden vores lille tur på 85 km. Det var fint med lidt i maven, selvom havregrøden indtaget hjemmefra havde lagt en god bund forinden.
"Godt kørt!"
Kl. 10.05 trillede vi så afsted i tørvejr, men med en noget bygetruende og grå himmel. Vi holdt pænt sammen i vores lille firkløver de første 10-15 km, endda som spidsen af den samlede trop. Vi kunne dog ikke holde den fine føring, men blev så små overhalet af en stor samlet gruppe, som vi ihærdigt forsøgte at følge.
Dels går det jo nemmere i en stor gruppe og så kunne vi jo også ligge lidt i læ, for blæst var der også rigeligt af på denne søndag!
Det kneb imidlertid med at holde tempoet, men jeg kæmpede stædigt og blev som følge heraf skilt fra mine med-søstre. Selv om jeg blev opmuntret til bare at følge med de fremmede, følte jeg mig nu alligevel som lidt af en farisør, men nu gik det jo lige så godt og jeg lovede mig selv, at vente på Baghjulspigerne ved første depot.
Nå - men de var sgu lidt gode de der andre ryttere og endda søde til også at samle mig op, da jeg på et tidspunkt sakkede lidt agter ud. Det var da også kampen værd, da der ved ankomst til første depot kom en lidt ældre herre hen og lagde en arm om skulderen på mig, med kommentaren: "Godt kørt!". 4 min. efter kom så pigerne, til min lettelse uden sure miner. Der blev indtaget frugt og chokolade og vanddunkene blev fyldt op.
Men så kom regnen
30 kilometer var overstået i tørvejr, men så kom regnen.
Den slags regn, som ser ud af lidt gennem en vinduesrude, men som man på en cykel bliver godt og grundigt drivvåd af.
Først 13 kilometer før mål kom vi til sidste depot, 4 druknede mus som hundefrøs og kun kunne tænke på den varme bruser. Så der blev ikke vekslet mange orde på det sidste stykke vej og synd at Langelands scenariet ikke kom til sin ret, hvor der jo som alle andre steder også er smukkest i solskin.
Ikke nogen fornøjelsestur
Målet blev nået kl. 13.40. 85 kilometer overstået og så i bad. Jeg fik lov at citere Helle for at "Det altså ikke havde været nogen fornøjelsestur". Jeg må gi' hende ret, men heldigvis slap vi for punkteringer. Look on the Brigt Side.
Helle s højdepunkt på dagen var den sandwichbolle hun indtog ved sidste depot, som hun nok mente var den bedste hun nogensinde havde fået. Sult er den bedste kok!Åh - hvor var det skønt at komme under den var hane, få tørt tøj på og så ned i teltet ved start/mål stedet til en øl og en sludder inden turen til tilbage til Vestfyns land.
En personlig distancerekort var slået - hvad bliver det næste?