Gresjdalsløbet 2008 - set fra en damesaddel

Af Helle Stougård

Søndag den 11. maj og der er sommer og sol, som vi kun sjældent oplever det i Danmark så tidligt på foråret. Klokken er kun 9 da jeg triller ind på parkeringspladsen – alene med min cykel. Ved målområdet skal jeg mødes med Susan og Karin fra Fredericia Cykelklub. Vi har aftalt at tage Grejsdalsløbets 85 kilometer rundt i samlet flok.

Det summer af cykelstemning – over 2000 ryttere stiller til start denne solbeskinnede søndag morgen. Det er årets første tur i bare ben for mit vedkommende og spændingen er stor da vi triller over målstregen og ud i det lysegrønne.

Det går i jævnt tempo ud af Vejle by, allerede let opad. Vi ligger med i en god gruppe, hvor farten er høj, men jævn.

Kun 10 kilometer efter start sker der et styrt lige foran os. Hele gruppen fortsætter, mens Susan, Karin og jeg stopper op, for at hjælpe. Den styrtede herre er fortumlet, blødende i ansigtet, cykelbrillen er knust og cykeltrøjen revet i stykker. Et kort øjeblik sidder den nødstedte i rabatten og forsøger at mærke efter, om han kan fortsætte eller ej. Det tror han, at han kan. Han skal bare lige sunde sig lidt, så vi fortsætter vores tur.

Bakkerne begynder at komme i jævn strøm. Vi tre piger fulgtes fint ad. Karin er bedst kørende, på sin fede Specialized Carbon cykle. Susan og jeg halsede efter hende opad. På de lige strækninger var der tid til snak og til at nyde det dejlige landskab i Vejle Ådalen.

Selv om 85 kilometers ruten var hård nok for mig, så er den for intet at regne mod de længere ruter, som byder på mange, mange flere og hårdere bakker. Selv Askebjerg har de pillet af den nye 85 km rute. Er det for alvor bakker man går efter, så skal man op og køre de 130 km for at få ”nok for pengene”.

Jeg ærgrede mig over, at gå glip af Askebjerg. I hvert fald indtil jeg nåede Tørskin. Her fik jeg mine sidste lyst til bakker styret! Er du SÅ færdig, den er lang og led. De sidste seje tråd opad klarede jeg kun, fordi 2 mænd stod af foran mig. Det gi’r fornyede kræfter at træde forbi ”det stærke køn” op ad sådan en bakke.

Grejdalsløbet er en styrkeprøve. En mandomsprøve. Og for os piger er sådanne 85 kilometer rigeligt hårde.

Karin, Susan og jeg gennemførte løbet med en gennemsnitshastighed på 26,8 km/t. Det gjorde os til 12., 13. og 14. bedste dame ud af 52 deltagende på vores rute.

Dejlig tur. Godt selskab. God stemning. Enestående forårsvejr. Pragtfuld cykelfest!

Eneste lille hjertesuk herfra: Jeg savnede nogle klubmedlemmer at dele oplevelsen med. Synd at ”Danmarks Største Motionscykelklub” kun kan stille med 8-10 deltagere til sådan en fremragende lokal cykelfest med mere end 2000 deltagere.