|
Hvad er vintercup?
Vintercuppen består af fem afdelinger som køres med et løb i hhv. november, december, januar, februar og marts måned. Normalt den første søndag i måneden, dog den anden søndag i januar.
Vintercup er en kombination af cykling, orientering og paratviden der arrangeres af DCU motion region syd, som dækker Fyn og Sønderjylland.
Man har 90 minutter til rådighed, hvor man skal nå at komme til flest mulige poster som er indtegnet på et orienteringskort. Ved hver post er der et spørgsmål med tre svarmuligheder, og her scores der også point ved korrekt svar.
Vintercup køres parvis, og der er forskellige klasser fordelt i alder og køn. Der er også mulighed for at køre i en mix. (herrer/damer) klasse.
Vintercup er for alle uanset alder, kondition eller mængde af almen viden.
Vintercup er både en konkurrence for motionister og ikke mindst et socialt arrangement. Ikke mindst før og efter hvert løb. Prisen for at deltage er 500 kr. pr. par.
Yderligere information kan fås hos
Bruno, mobil 20864565 eller bruno @ baghjulet.dk eller du kan klikke ind på Vintercuppens hjemmeside. |