Udskriv siden

Beretning fra busturen mod Gibraltar 2009

Af: Per Allan Pedersen

Der var 10 deltagere, der havde valgt at tage bussen fra Danmark til Gibraltar, resten ville støde til os i Malaga fredag den 29. maj


Fredag den 22. maj
Startede med opstilling til fotografering kl. 09.00, derefter kaffe i Loungen i Monjasa Park, hvor Fredericia Kommune var vært, repræsenteret ved Borgmester Uffe Steiner.

Derefter gik det sydpå hvor vi holdt ind ved grænsekiosken og spiste frokost og lavede vores indkøb til turen.
Dagen sluttede syd for Køln i Euckirchen efter ca. 750 km
Per Allan Og Michael kørte følgebilen og var kommet væk fra bussen umiddelbart før den var drejet væk fra motorvejen. Det kostede nogle telefonopringninger og flere forespørgsler blandt de indfødte, før de blev forenet med de øvrige deltagere

Lørdag den 23. maj
Start kl. 09.00. Holdt frokost ved grænsen Luxenburg – Frankrig.
Nåede ikke Baune, hvor det ellers var meningen at vi skulle ind at se et museum over et hospital, men sluttede dagen i Macon ved floden Saöne, en pragtfuld plads.

Der var tivoli i byen, så der var en flok unge der holdt os vågne til langt ud på natten. Om morgenen ved 4-tiden, var det uro igen fordi der var en fiskekonkurrence i floden og vi lå lige ved siden af stedet hvor de satte bådene i vandet.
Preben og Kaj kørte følgebilen, ca. 645 km.

Søndag den 24. maj
Efter den urolige nat startede vi fra Macon kl. 09.30 efter at have fået et tiltrængt bad i svømmehallen.
Turen gik ad motorvenen gennem Lyon, langs Rhonefloden over Pyronæerne til et rasteplads langs motorvejen syd for grænsen til Spanien.

Temperaturen nåede op på ca. 34 grader
Ib og specielt Hardy kørte følgebilen, ca. 619 km.

Mandag den 25. maj
Start kl. 8.30 Vejret var skyet og der var lidt fugtighed i luften, temperaturen var 24 grader, behageligt efter dagen i går. Der gik dog ikke lang tid før temperaturen steg adskillige grader. Inger og Jørgen kørte følgebilen, ca. 150 km

Da vi nåede Barcelona, fandt Jørgen Larsson en indhegnet plads nær stranden, hvor der var toilet og bad. Vi fik hurtigt gjort os klar og vandrede langs strandpromenaden ind til centrum.

Da vi sent om aftenen stod og ventede på en bus tilbage var der en danseglad medpassager der listede sig til at snuppe Erlings fotoapparat op af lommen, ærgerligt.

Lad mig slå fast at Barcelona er et besøg værd. Det vil være alt for omfattende at fortælle om de indtryk vi fik af byen, så det vil jeg undlade, men resten af mandagen og hele tirsdagen gik med sightseeing. Vi vakte opsigt med vores ens trøjer, specielt snakkede vi med mange danskere der var dybt imponerede (eller chokerede) af vores tur – alle ønskede os dog god tur.

Onsdag den 27. maj
Efter et morgenbad i Middelhavet, startede vi mod syd igen.
Turen gik ad motorvejen som løber tæt ved kysten til Middelhavet, det gav mange utroligt flotte udsigter.

På et tidspunkt kørte vi fra motorvejen for at finde et supermarked hvor vi kunne købe friske forsyninger, det var ikke så nemt som man kunne forvente, men det lykkedes af få fyldt depoterne op og vi kunne fortsætte. Overnatningen fandt vi på en rasteplade ca. 300 km nord for Malaga, hvor der var en cafe med fjernsyn hvor vi så pokalfinale mellem Barcelona og Mancheter.

Niels og Erling kørte følgebilen, ca. 715 km

Torsdag den 28. maj
Jørgen Larsson startede som sædvanlig bussen kl. 09.00 med kurs sydpå. Vi havde planer om at se grotterne ”Cueva de Nerja” der ligger i nærheden af Malaga. Undervejs stoppede vi på en lille plads ned mod kysten, hvor vi var ude at dyppe os i de høje bølger, fastjgort med et reb om livet - for en sikkerheds skyld.

Efter besøget i grotterne fortsatte vi til Malaga hvor Hardy var på hjemmebane og ledte os ind på en plads nær stranden.

Michael og Preben kørte følgebilen ca. 403 km.

Vi glæder os til at modtage de øvrige deltagere i mørgen.

07.08.2009

Sponsor for Gibraltar-Lillebælt