|
Det KØRER … mod Gibraltar i bus …. Og hjem igen på CYKEL!
Styregruppen bag Gibraltar – Lillebælt har løbende orienteret om forløbet vedr. denne spændende tur, som finder sted her i sommeren 2009.
Som mange ved, gennemførte 21 deltagere, alle medlemmer af cykelklubben Baghjulet, i 2007 en helt fantastisk cykeltur fra Nordkap og her til Middelfart. En cykeltur på 2770 km.
Der blev derfor naturligt allerede under denne tur drøftet en evt. fortsættelse af turen her fra Middelfart og til Gibraltar. Turen Gibraltar-Lillebælt er nu såvel aftalemæssigt som deltagermæssigt på plads, og vi kan glæde os over, at det påny er – viljen til at ville – som bringer os så langt.

Det er interesserede medlemmers opbakning samt god økonomisk støtte fra flere firmaer, der gør det muligt. Derfor også en meget stor tak til turens sponsorer, hvis navne er nævnt ved denne artikel.
Som på Nordkap turen i 2007 foretages transport/overnatning m.v. i samarbejde med Jørgen Larsson, Det Rullende Hotel.
Turen starter fra Fredericia den 22. maj.
Flere deltagere tager busturen til Gibraltar, men nogle ”arbejdsramte” vælger at tage et fly til Malaga, og der´ stå på bussen til bestemmelsesstedet Gibraltar, hvor vi satser på lige at hilse på de kendte aber, som jo iflg. gammel overtro ikke må forlade Gibraltar. Hvis de gør det, vil Storbritannien miste sin indflydelse i området.
Efter sightseeing starter cykelturen, lørdag 30. maj nordpå på en rute, som Per Allan på nuværende tidspunkt arbejder på. Turen fortsætter op gennem Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland med ankomst til Middelfart fredag, den 26. juni.
En totaldistance på ca. 3300 km.
11 af ”Nordkapdeltagerne” er med igen, hertil kommer yderligere 2 ”gamle” klubmedlemmer samt 4 nye medlemmer fra Hårby, Næstved, Maribo og Valby, alle med en vis tilknytning til klubben eller dens medlemmer, altså p.t. 17 deltagere. Heraf cykler de 16 hele turen, medens 1 deltager, der er ”arbejdsramt” tager den halve tur.
Hver enkelt deltager betaler for hele turen kr. 18.000,-. Egenbetalingen kan ikke dække alle budgetterede udgifter til bus, følgebil m.v..
Vi har derfor søgt sponsorstøtte og fået tilladelse fra Bestyrelsen i Baghjulet til at vi kan få fremstillet vor egen cykeltrøje med reklamer for vore sponsorer, i lighed med Nordkapturen.

Følgende firmaer støtter turen økonomisk: Middelfart Sparekasse - YIT, - Davidsen Partner og Fredericia Auto-Service - Skoda, alle Fredericia - Delpro A/S, Kolding - Skoda, Ejby - Metalpres A/S og murerfirmaet Per Pedersen, begge Hårby.
Endvidere modtages støtte fra Cykel-Service, Fredericia – Multi-Atleten, Odense samt XL Serigrafi Det er vor erfaring at et samvær i så lang tid betyder, at vi kommer tæt på hinanden og derfor skal kende hinandens særheder mest muligt, derfor arrangeres nogle fællesture.
De første ture var i efteråret 2008, og her i 2009 har vi deltaget i ”træning” til Hærvejsturen, som vi deltager i den 28.-29. marts.
Yderligere er p.t. planlagt tur på raceren den 2. maj d.å.. Vi ser derfor alle hen til nogle gode cykeloplevelser her i 2009.
19. marts 2009
På udvalgets vegne
Preben Sandberg Tlf. 6532 3905 / 3027 6305 el. e-mail:sandberg.preben @ gmail.com.
|
|