Torsdag den 25. juni
Af: Henning Skaarup
Fra Dannevirke til Hjordkær (Delpro).
Det var dejlig morgen ved Dannevirke museum og vi havde fået lov til at sove længe.
Efter morgenmad på græsplænen ved siden af Dannevirke volden var vi klar til næstsidste etape. Det var en rigtig god fornemmelse at sætte kursen mod gamle Danmark i det dejlige vejr.

Vi sagde pænt for farvel til den søde dame på Dannevirke museum. Dagens etape gik over Husby frem til Sieverstedt, hvor vi holdt den første pause. Dagens første udfordring var nogle seje brostensstykker. Så blev morgenmaden rystet på plads.
Det gik videre frem mod Flensborg. På første tankstadion i Flensborg skulle der læsses tomme vandflasker ind i en pantautomat. Automaten nåede at løbe fuld, så personalet måtte hentes for at tømme maskinen. De mest pernitne skulle absolut have vasket deres cykler, så de var pænt ren ved ankomsten til Danmark.
Det næste mål var Otto Duborg, hvor vi skulle have frokost. Der blev også tid til indkøb af bl.a. billig øl, vin og 1 kg Nutella.

Efter frokost kørte vi frem til den danske grænse ved Padborg, hvor der blev taget billeder af gruppe 1 og hele holdet.

Den sidste del af etapen foregik på de snorlige sønderjydske landeveje frem til Hjordkær syd for Røde Kro. Vi fik pludselig travlt. Manden med nøglen til Delpro lokaler skulle gå kl. 15.00. Så kom der tempo på begge grupper, som stred sig frem gennem modvinden til etapemålet i Hjordkær.
Vores sponsor Delpro havde stillet deres lokaler til rådighed for Gibraltar – Lillebælt gruppen. Så der var mulighed for både dejligt varmt bad og spisning i Delpro´s kantine.

Vi har netop fået at vide at Lasse Petersen har fået EM guld i Mountain Bike Orientering på den lange distance. Så farmand Per Allan giver champagne for at fejre det flotte resultat. Et stort tillykke til Lasse fra Gilbraltar – Lillebælt gruppen.
Køkkenholdet har fået fri. Der var bestilt dansk smørrebrød udefra, som vi spiste af rigtigt porcelæn i Delpro’s kantine.
Dagens etape blev på 74 km med 243 højdemeter.
I morgen drager vi videre mod Middelfart. Vi glæder os til at gense familie, venner og klubkammerater!
07.08.2009