Baghulets historie

Niels Storm Hansens interview med Carl Ove Knudsen, klubbens stifter.

”Vi må ha’ en motionscykelklub”

Sådan tænkte en motionist fra Middelfart under en løbetur i Hindsgavlskoven for 25 år siden.

16 år senere arrangerede klubben, der blev resultat af disse tanker, Verdensmesterskab i Cycle-Cross. Motionisten var naturligvis Carl Ove Knudsen og cykelklubben blev naturligvis Baghjulet.

At det var en rigtig god ide, kan der vist ikke være megen diskussion om. Fra den beskedne start med omkring 10 medlemmer er vi i dag en af Danmarks største motionscykelklubber med omkring 300 medlemmer.

Men hvordan startede det?

Carl Ove fortæller:
”Ud over at løbe dyrkede jeg også lidt motionscykling, og jeg kiggede mig omkring for at finde et sted, hvor jeg kunne dyrke dette sammen med ligesindede. Der var godt nok en klub i Fredericia, men det var en licensklub, og det havde ikke min interesse.

Det var en motionscykelklub med plads til hyggeligt socialt samvær jeg ønskede. Så vi måtte nok oprette den selv. Jeg cyklede derfor rundt til en halv snes mennesker, som jeg vidste, havde de samme tanker, og vi dannede på den måde en ”base”, hvorfra vi kunne arbejde videre.

Vi mødtes og prøvede at lægge nogle retningslinier for, hvordan det skulle foregå med træningsture og andet. Men når jeg tænker frem til i dag på hvordan klubben er struktureret, var der ikke dengang megen struktur, - vi var jo kun 10-12 stykker. Derfor enedes vi om at sætte en annonce i avisen for at hverve flere medlemmer.

Det gav ca. 10 henvendelser, og 15. maj 1982 blev der holdt stiftende generalforsamling. Baghjulet var en realitet.”

Klubben havde allerede et navn før den blev stiftet?
”Ja, det var noget jeg fik ind i hovedet allerede under løbeturene i skoven.” Og så gik det løs med træningsture.

Var det fra parkeringspladsen ved Lillebæltsbroen?
”Nej ikke i starten. Der startede vi ud fra Byggecentrum tirsdage og lørdage. Vi var faktisk begyndt med træningsture allerede efter det første møde og altså før den stiftende generalforsamling.

Vi var vel 12- 14 stykker på disse første træningsture. Og jeg må indrømme, at det i starten var noget kaotisk. Alle prøvede at komme først, og når vi kom hjem kunne flokken være splittet med op til et kvarter eller mere. Sådan er det ikke i dag med vores turlederordning, hvor alle grupper kommer pænt hjem i samlet flok.”

Det var ikke ræs Carl Ove havde tænkt sig med oprettelsen af Baghjulet. Man kan i pressemeddelelser fra dengang læse:

”Carl Ove Knudsen gør det helt klart, at det ikke er ”Gert Frank-typer” man er ude efter, men ganske almindelige mennesker, der gerne vil cykle for motionens skyld. Det påtænkes at arrangere cykelture et par gange om ugen. Turene bliver mellem 30 og 80 km hver gang, alt efter behag og kun i sommermånederne.”

På den stiftende generalforsamling blev følgende bestyrelse valgt: Torben Andersen, Strib, Jette Andersen, Fredericia, Erik Petersen, Nørre Åby og Carl Ove Knudsen, Middelfart. Carl Ove blev naturligt nok klubbens første formand.

Carl Ove fortsætter:

”I begyndelsen kørte det ikke for godt. Der var ikke den store interesse. Baghjulet var en af de første motionscykelklubber, der blev startet, i hvert fald her på Fyn. Folk ville da gerne ud og opleve naturen, men cyklingen havde ikke den store interesse. Så den første tid havde vi et temmelig lille medlemstal.

Men i eftersommeren 83 fik vi Hans Erik Brønserud på banen. Han var parat til at yde sponsorstøtte, fordi cyklingen også havde hans interesse.”

Hvad skulle I bruge penge til?
”Allerede dengang arbejdede vi med klubtøj. Vi var også allerede dengang i gang med Vestfynsløbet, og det kostede penge at arrangere det. Men så begyndte det altså at gå fremad. Vestfynsløbet, det findes jo ikke mere. Hvor mange kom der dengang til sådan et arrangement? ”Der kom en fyrre stykker til enkeltstarten. Og siden hen har der jo været op- og nedture med hensyn til denne løbsform indtil vi stoppede, vist nok i 2000.”

Hvad kostede det at være medlem af Baghjulet dengang?
”Jeg tror, det var 80 kr. pr. halvår. Og det har jo holdt sig meget stabilt i mange år fremover. Man kan måske sige, at den gamle kasserer (Hans Erik Brønserud. Red.) var blød ved medlemmerne. Derfor vakte det da også lidt debat for et par år siden, da kontingentet steg til et mere rimeligt niveau. Det er jo stadig billigt!”

Var Baghjulet medlem af DCU fra starten?
”Nej, det var først noget senere. Vi var ikke interesserede i organisationer – vi ville bare ud og cykle.

Desuden var DCU ikke meget på banen dengang i forbindelse med motionscykling. Det var som sagt først senere, at vi gennem kontakt til Steen Frederiksen, som sad i motionsudvalget, kom ind under DCU.”

Men fra nu af gik det altså bare fremad?

”Nej, i 87-88 var der faktisk alvorlige nedgangstider. Det var lige før det kom på tale at nedlægge klubben. Men igen hjalp Hans Erik os. Der blev indrykket annoncer, både her og i Fredericiaområdet, og så vendte vi nedgangen til opgang og fra begyndelsen af halvfemserne begyndte det at gå rigtig stærkt.

F.eks. opdagede vi at mange middelfartere deltog i Fyn Rundt uden at være medlem af klubben. Dem kontaktede vi. Vi gik simpelt hen deltagerlisten igennem. Det gav omkring 20 nye medlemmer!”

Hvor længe var du formand?
”Det kan jeg ikke huske. Men efter nogle år tog Torben Andersen fra Strib over. Han var formand indtil Jan Lind fik posten, - og bestred den i 8 år indtil 1995”

I sin beretning på den sidste generalforsamling som formand nævnte Jan Lind, at medlemstallet nu havde stabiliseret sig på omkring 100 medlemmer. Han nævnte også det store arrangement, som skulle løbe af stabelen i den kommende sæson: Folkecykelløbet over Lillebæltsbroerne i forbindelse med den nye Lillebæltsbros jubilæum. Og det var så optakten til en årrække med mange meget store arrangementer. Vi har allerede nævnt VM i cykle-cross, og så var der jo også et par broer, der skulle indvies. Jan Rasmussen, der tog over efter Jan Lind var den helt store inspirator og organisator i disse år.

Alt dette gav sammen med den såkaldte "Bjarne-Riis-effekt" en mængde nye medlemmer.

Der var sikkert mange flere ting at berette om fra klubbens historie.

Carl Ove får det sidste ord:

”Jeg vil godt udtrykke min store glæde over den måde, klubben fungerer på. Det er absolut i min ånd. Det svarer til mine ideer og forestillinger på min løbetur i Hindsgavlskoven dengang i begyndelsen af 80-erne. Og jeg syntes, at bestyrelsen, og bestyrelserne før denne, har formået at holde det hele på det plan, hvor vi alle trives og har det godt.

Vi er en motionscykelklub med stort M!”