Kruså Skagen 2001 - set fra depotvognens sideruder
Af Palle Christensen
Det er næsten midnat, vi – Sonja og jeg – kører til Strømøvænget og henter vore passagerer.
Turen går til Padborg, der bliver snakket en del, men man kan tydeligt mærke at koncentrationen er ved at samle sig om opgaven, der venter.
2 af passagererne skal cykle vi andre d.v.s. Karen, Sonja og jeg skal sørge for at der er mad og drikke til alle heltinderne og heltene.
Cafeteriet i Padborg summer af liv – der er også travlhed udenfor vejret er okay, men holder det? Lidt efter lidt bliver der ro udenfor deltagerne samler sig om morgenbordet. Morgenbord kl. 01.30 – du godeste, hvad er det vi har givet os i kast med.
Puffff… lyder den første punktering endnu inden vi er startet – cykel nummer 16 er punkteret, det klarer Kaj med det samme.
Kaffen og instruktionerne er klaret nu skal vi afsted til startstedet i Kruså – pokkers også det regner allerede og som ikke det var nok stiger nedbørsmængden, da vi kommer til Kruså er det godt nok allerede surt.
Nå, men starten sættes i gang kl. 02.59 hvor jeg ønsker dem alle god tur mod nord.
Vi – d.v.s. alle medhjælperne - sludrer lidt inden vi sætter os ind i bilerne for at køre mod depot 1ved Haderslev. Instruktionen er at vi skal overhale deltagerne en efter en – det tror jeg ikke lykkedes helt så staklerne på cykler får endnu en skylle vand.
Vi har en enkelt fejlkørsel inden vi lander på depotet – en mere eller mindre beruset ungersvend synes, det er på plads at gøre os opmærksom på, at det ikke er en campingplads.
Det kunne ellers godt se sådan ud, der rigges presenning til som et bedre beduintelt forsøger vi at holde regnen ude, nu står det nærmest ned i tove.
Rytterne kommer – humøret er sgu højt – fint der drikkes lidt kaffe spises lidt boller og bananer. Kaj og Lars farer rundt og checker cykler. Kaj har udsolgt af regnjakker. Ole og jeg aftaler afgangstidspunkt.
Der er ligefrem hygge indenunder den store 6 x 10 meter presenning.
Så er det afgang – det må være en klam fornemmelse at lande i sadlen igen med våde bukser – nå, men sådan er livet jo.
Vi brækker teltet ned og bliver enige om, at vi sagtens kunne begå os i cirkus Benneweiss.
Afgang – næste depot venter.
Undervejs er der et hav af punkteringer!
Feltet er meget splittet lige omkring Kolding – vi aftaler lynhurtigt et ekstra depotstop ved Shell på Vejlevej i Kolding. Jeg sørger for at der er en kop varm kaffe eller chokolade til alle.
Der udleveres en del bananer.
Karen er væk sammen med Lene – men vi tror nok vi ved, hvor de er. Trine er også lidt af sporet men finder Karen så er vi sikker på at få dem med videre. Lene J. meddeler, at hun er landet i Vejle men kører mod syd og vil finde os på depot 2. Depot 2 klares uden telt, det er midlertidigt opholdsvejr – antallet af punkteringer er nærmest astronomiske.
Der spises og drikkes i rigeligt mål.
Afgangstiden holdes og hele feltet er med endnu – jeg var sikker på, at en del af deltagerne ville række hånden ud og dreje til højre i Kolding og køre hjem til Middelfart – men næh, nej de er med alle sammen – flot!
Depot 3 nås af alle depotvogne samlet – teltet rigges til igen, det småregner og der skal varmes forloren skildpadde.
Idyllen afbrydes lidt af ejeren af grillen ved siden af, hun hævdede med høj røst at vi var på privat område. Jeg måtte hente kommunens tilladelse for at dæmpe hende ned, det hjalp nu ikke meget hun holdt på sit og vi på vores.
I protest låste hun de offentlige toiletter (de blev nu åbnet senere).
Nu begynder de forskellige pårørende at indfinde sig så en del af deltagerne bliver modtaget med ekstra applaus.
Afgang efter afstemning mellem Ole og jeg. Vi rigger af – hold op hvor den forloren skildpadde smagte dejligt. Vores gasvarmearrangement var perfekt.
Undervejs til depot 4 i Randers klarer vejret op – dejligt for deltagerne, ja for os alle.
På anden halvdel af etapen til Randers finder vi ud af at 3 af deltagerne synes at det går for langsomt og kører væk fra de andre – hvad skal det til for? Er det ikke en klubtur de er ude på? Hvad er det de skal bevise?
Nå, det skal ikke ødelægge humøret, men hvis det fortsætter er det overvejende sandsynligt, at det er sidste gang der køres Kruså-Skagen – i hvert fald i vores regi. (Det skete ikke mere på turen - fint!)
Randers – depot 4 vi rigger for en sikkerheds skyld teltet til igen. Per leger akrobat op i en lygtepæl – ja, ja der skal bruges mange forskellige talenter når man er medhjælper.
Rytterne kommer der serveres pastasalat á la Lene med kyllingestykker fra McDonald's - endnu en menu der lovprises af deltagerne.
Der er ikke helt enighed om afgangstidspunktet så jeg trækker følehornene til mig – man opdager hurtigt at trætheden, der så småt begynder at melde sig, lynhurtigt kan give uhensigtsmæssige reaktioner – uoverensstemmelserne er hurtigt glemt.
Følgekortegen er ved at blive stor og lidt uhåndterlig – jeg kører ind i Hadsund for at hente wienerbrød og kransekage.
Depot 5 i Øster Hurup – nås i fin stil af alle depotbilerne – natmaden påbegyndes af Helle i campingvognen.
De andre sørger for at få dækket kaffebordet med wienerbrød, hjemmebagt kage (bagt af Jette Larsen – uhm hvor den smagte) – rytterne kommer. Humøret er helt i top nu, det er passende varmt, det er for længst holdt op med at regne.
Afgangstiden koordineres igen af Ole og jeg og holdes perfekt. Afgang mod færgen mellem Egense og Hals jeg skal have aftalt priser og overfart med færgeriet. Vi ankommer i god tid og kan holde ind og vente på deltagerne. Jeg vælger at sende en del af følgebilerne over inden de kommer og tager turen med frem og tilbage for at få afregnet – vi får en fin behandling og en god rabat efter lidt forhandlinger.
På returvejen mod Egense er rytterne allerede ankommet så de kommer hurtigt ombord sammen med de 2 følgebiler med Kaj og Lars samt Michael i den sidste bil med gult blink og det hele.
Jeg kommer som den sidste over og så går det tjept mod depot 6, hvor Erik og Tove på Sørålund venter spændt på vores ankomst.
Erik har ryddet en del af maskinhallen så selvom vejret skulle have været os imod ville vi have været i ly for regn.
Rugbrød og boller bliver fortæret som dug for solen. Deltagerne gør klar til afgang – Nick praler af at være den første der er klar – han bluffede og kom som sædvanligt af sted som den sidste.
Medhjælperne nød en lille pause med kartoffelsalat og frikadeller som henholdsvis Hans og Karen havde lavet – dejligt.
Nå, ikke mere tid til pjat vi skal videre mod depot 7 i Ålbæk.
Vel ankommet hertil går man straks i gang med at varme aspargessuppen. Sonja og jeg kører straks videre mod Skagen for at forberede ankomsten der – gøre klar til natmaden, få udleveret sengelinned og håndklæder til dem der har bestilt det og få udleveret alle nøglerne.
Poserne med sengelinned mærkes med startnummeret på dem der skal have det.
Afsted til P-pladsen ved Drachmanns grav og få arrangeret en gevaldig velkomstopstilling af de mange biler – et par generalprøver viste at alle var oppe på dupperne.
Nu venter vi bare – jeg kalder Michael frem til fyrtårnet så jeg kan se bilen – han giver signal når deltagerne er på siden af ham – vi gør klar.
Nu ses den lysende slange af forlygterne på cykler, der snor sig ned af cykelstien mod P-pladsen – et betagende syn, der får det til at risle stille ned af ryggen. der kommer de dælme allesammen – alle 47 er med!!
Er I klar? – Tænd lygterne – tænd blinklysene – OP OG STÅ PÅ HORNET!
Kors en larm! - Festligt folkeligt og fornøjeligt – men samtidigt tog det lige det værste af det, som pressede sig på (klumpen i halsen) – det er altså rørende og en kæmpeoplevelse at modtage dem.
Selvom nogen af os havde prøvet det en gang før er det alligevel betagende – det specielle lys i Skagen, vi er der en time tidligere end sidst, det vil sige at solen kun lige er gået ned – det er bare så flot!
Der hilses velkommen, der siges tak for indsatsen, der skåles i champagne og spises kransekage – vi er vel 80-90 mennesker nu – begivenheden er fuldendt,
Så er det afgang igen 7 km. tilbage til Gl. Skagen Vandrehjem, hvor natmad, rødvin og øl venter.
Trine udleverer de efterhånden meget eftertragtede T-Shirts – og derefter går snakken endda så meget, at "moderen" på vandrehjemmet måtte til at fortælle os, at nu skulle der altså snart være ro i lejren, det var alle enige i og i løbet af kort tid var alle på værelserne eller under bruseren og roen faldt over vandrehjemmet – søvnen og en velfortjent hvile indfandt sig for alle efter et begivenhedsrigt døgn.
Jeg ved ikke, hvordan jeg ramte hovedpuden – træt var jeg og meget glad.
Det lykkedes sgu igen – vi fik det til at funke hele vejen igennem.
Tak til Asta, Birgit, Christian, Hanne, Helle, Helle S, Jette, Kaj, Karen, Kim, Kirsten, Lars, Lene H, Lene J, Michael, Per, Sonja, Thomas og Trine (håber ikke jeg har glemt nogen – hvis det er tilfældet undskylder jeg på forhånd)
Tak til Ole og Hans for et godt samarbejde med tilrettelæggelsen
Gad vide om ikke der kommer en ny tur fra Kruså til Skagen i 2003.